
Forkæl dig selv i 60 minutter, med en luksuriøs diamant peeling behandling, der ikke kun forfiner hudens struktur, men også giver dig en sanselig oplevelse af ro og velvære.
Behandlingen starter med en grundig afrens og klargøring af huden, så den er klar til den nænsomme, men yderst resultatgivende diamantslibning, som effektivt fjerner døde hudceller, stimulerer cellefornyelsen og efterlader huden blød, frisk og strålende. Efter slibningen påføres nøje udvalgte masker med aktive ingredienser, der tilpasses din huds aktuelle behov. Mens masken virker, får du en afstressende ansigts-, nakke- og skuldermassage, der får kroppen til at give slip og sindet til at falde til ro.
Behandlingen afsluttes med lysterapi, som understøtter hudens regenerering og giver en smuk glød, samt med plejende cremer, der forsegler alle de gode ingredienser og efterlader din hud næret, fugtet og fuld af vitalitet. Glæd dig til en behandling, der forener resultatorienteret hudpleje med dyb afspænding og lad din hud føles som ny.
60 min 699,-